Smartlog v. II » Fra pendleriet
Opret egen blog | Næste blog »

Sporskifte 2010

25. jan 2010 00:33, dsb

Jeg var en tur i København lørdag aften, og havde to meget forskellige oplevelser på turen frem og tilbage.

I toget på vej ind havde en flok tilkæmpet sig retten til at terroriserer et par kupeer så de kunne have området som deres eget festlokale. Der blev drukket, snakket igennem og til sidst også røget. På det tidspunkt forlod jeg kupeen og på vej ud kom jeg forbi en forskanset togfører. Jeg bankede på og spurgte om hun havde opgivet flokken, og hun tog straks affære. Jeg foreslog hende at tilkalde politiet, men hun valgte - temmelig modigt - at sætte dem af på den station vi netop ankom til. Stor ros til hende.

 

På vej hjem havde jeg så også en oplevelse af mennesker der blev sat af toget - og det som måske er det mest forargelige var at de skulle til Århus, men blev sat af på Trekroner. Og det er vel at mærke midt om natten med mindst en halv time til næste tog, ingen mulighed for at komme indendørs og passende dansk kulde. Deres forbrydelse var at de var ankommet fra Spanien og ikke havde kunnet få billet i Kastrup. De sad ganske pænt i toget, prøvede at forklare sig så godt de kunne, men blev meget bestemt af den pågældende togfører gennet ud på Trekroner. Jeg når at opdage at det er planen, og spørger høfligt togføreren om ikke vi kan tage dem med til Roskilde, så skal jeg nok hjælpe dem, men nej der var ingen kære mor. Det er ikke kundeservice og slet ikke da man kunne have sat dem af allerede på Høje Taastrup, hvor problemet var kendt.

Samtlige af de passagerer der kommer til udgangen ved Roskilde er forargede over at DSB kan gøre sådan. Måske er der nogen som skal tænke over et sporskifte.